Kropsterapi og andre kropsterapeutiske behandlinger

Book tid

Totum kropsterapi

Kropsterapi er en effektiv behandling af fysiske og psykiske problemstillinger gennem pulserende massage, guidet vejrtrækning, stræk, beroligelse af nervesystemet, zoneterapi og omsorgsfuld samtale.
Fokus i kropsterapi ligger på at løse årsagerne bag problemstillingerne og ikke blot behandle symptomerne. I kropsterapi arbejdes der ud fra, at årsagen til smerten ikke nødvendigvis sidder det samme sted som smerten mærkes.

Totum Kropsterapi tager udgangspunkt i helheden mellem krop og psyke, og kan hjælpe i forbindelse med
- Stress
- Angst
- Depression
- Sorg
- Fysiske og psykiske skader
- Migræne
- Smerter og spændinger 

Kropsterapi kan også hjælpe ved ubearbejdede følelser, der kan have sat sig som uhensigtsmæssige mønstre/spændinger i kroppen.
Uanset om du kommer ind til Fie Valsted med en spændt nakke, et knæ der gør ondt eller en øm skulder, så kan kropsterapi – sammen med dig – hjælpe dig med at finde frem til, hvorfor du har ondt, netop der, i din krop.

Andre former for kropsterapeutiske behandlinger

Her kan du læse om Indre Barn-, Chok/Traume Terapi og Før Fødsel

Indre Barn Terapi

Indre barn er en terapiform der hjælper på de uhensigtsmæssige oplevelser vi har haft i barndommen - måden vi er blevet mødt på, når vi har stået med noget svært, voldsomme episoder i nærmiljø, sygdom/dødsfald i nær familie m.m. som kan have skabt overlevelsesmønstrer i vores væremåde. Disse tillærte mønstre, kan i vores voksenliv giver sig til udtryk ved en uhensigtsmæssig/misforstået adfærd overfor sig selv og andre, kan skabe en indre ubalance eller sætte sig som uforløste spændinger i kroppen.

Indre Barn terapi v Fie Valsted kan hjælpe med at forstå disse reaktionsmønstre og igennem forståelsen lære os at drage omsorg og kærlighed for de barnlige adfærdsmønstre som engang har hjulpet til at beskytte os, men ikke er nødvendige længere.

Nogle af de følelser der kan være på spil, når vi taler Indre Barn. kan være:
- Følelsen af at være forkert eller utilstrækkelig
- Vrede
- Følelsen af svigt, tristhed
- Manglende selvtillid, grænsesætning - Er jeg værd at elske?
- Angst, frygt eller usikkerhed
- Manglende overskud, magtesløshed

Når du som voksen, guides igennem de svære episoder og følelser du som barn oplevede, Har du i denne nye setting muligheden for at se det hele fra et mere nuanceret og kærligt sted. Som den voksne du er i dag, har du muligheden og evnerne til at drage omsorg for dit eget indre barn og dermed igangsætte en helingsproces.
Book tid

Chok/Traume Terapi

Ingen går gennem livet uden nogle gange at slå sig på det. Hvor hårdt livet rammer, er forskelligt for os alle og hvordan vi bliver hjulpet eller hjælper os selv videre i livet efter vi er blevet væltet omkuld, har betydning for hvordan vi fremover begår os i verden.

Chok og traumer kan opstå ved ulykker, dødsfald, overgreb og andre fysiske begivenheder, men også psykiske overgreb, mobning, pludselig opståede livsomvæltninger som hjertesorg, fyring, skilsmisse eller verbale overfusninger fra uventet side, kan sætte sig i vores krop og nervesystem.

Disse oplevelser kan vi gå ind og møde i et beskyttet, afgrænset og omsorgsfuldt rum, så det bliver muligt at mærke efter hvilke behov vi ikke fik dækket eller hvilke grænser der ikke blev sat i de situationer - og herefter tilføre det til oplevelsen.

Fie Valsted afsættes ekstra tid til disse sessioner, da der skal være plads og tid til at vi kan tage os ordentlig af det der dukker op, når vi går ind i disse oplevelser. Du finder priser og booking ved at trykke på Book tid
Book tid

Før Fødsel

Før fødsel går, som overskriften hentyder til, på de oplevelser og erindringer, der ligger før hjernen og nervesystemets endelige udvikling.

De oplevelser og sansninger vi har i dette stadie, ligger FØR vores møde med verden, derfor bliver indtryk fra omverden taget ind i den reneste form uden at individet i maven sætter spørgsmålstegn ved det.

Dette kan sætte sig som en form for 'grundfortælling', der forbliver hos barnet resten af livet. Der kan også være andre ting på spil; uønsket graviditet, for tidlig fødsel, sygdom under graviditet, dødsfald i familien m.m. der kan spille en stor rolle i barnets efterfølgende selvforståelse.

Ved en 'før-fødsel' behandling gennemgår vi 4 faser, der symboliserer 4 faser af graviditeten og 4 forskellige behov hos det lille barn. Er behovet ikke blevet opfyldt på daværende tidspunkt, vil vi gøre det i denne session.

Før-fødsel bookes som en Indre Barn behandling.
Book tid